Højbjerg

14-årig kontaktet af fremmed mand

Søndag fik Østjyllands Politi en henvendelse fra en mor til en 14-årig dreng, der søndag eftermiddag ved 16-tiden på Bushøjvej i Højbjerg var blevet kontaktet af en ældre mand i en lille rød bil, der spurgte til et sted, som den 14-årige ikke kendte.

Da den 14-årige svarede dette til manden, foreslog manden, at han steg ind i bilen, så de kunne køre hen til stedet sammen. Den 14-årige løb dog fra stedet og hjem til sin bopæl, og den ældre herre kørte væk i ukendt retning.

Drengen har beskrevet manden som:

  • Ca. 60 år gammel
  • Dansk af udseende
  • Kørte alene i en lille rød bil

Østjyllands Politi vil gerne have kontakt til manden for at få afklaret hans intention og de nærmere omstændigheder omkring hændelsen.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Kommentarer