112

14 biler med smadrede ruder i Aarhus-området

I løbet af det seneste døgn har Østjyllands Politi modtaget 19 anmeldelser om biler, der har fået smadret ruder i Aarhus-området. 14 af anmeldelserne er fra Aarhus N i området omkring Hasle Ringvej og Katrinebjerg.

Særligt Porsgrunnsvej har været særligt udsat, idet der har er anmeldt otte sager med et gerningstidsrum fra onsdag aften kl. ca. 20.00 til torsdag morgen kl. ca. 07.00. I nogle af sagerne er der stjålet noget fra bilerne, men i flere af sagerne er der umiddelbart ikke stjålet noget.

Østjyllands Politi hører gerne fra vidner, der kan have set nogen personer udvise mistænkelig adfærd i området i løbet af onsdag aften eller natten til torsdag. Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.

Tre gode råd til at undgå indbrud i bilen:

  • Tøm bilen for værdier, fjern baggagerumsdække og åbn handskerummet, så det er tydeligt at se udefra, at der ikke er noget at komme efter
  • Luk vinduer og døre helt og lås bilen, når du går fra den
  • Parkér gerne et sted med masser af trafik, lys og evt. videoovervågning

Kommentarer