112

14 unge dømt for frihedsberøvelse og grov vold

14 unge mænd kan se frem til flere års fængsel efter Retten i Aarhus har dømt dem skyldige i både frihedsberøvelse og vold af grov karakter. Arkivfoto

Retten i Aarhus har tirsdag den 3. november 2020 fundet 10 tiltalte skyldige i frihedsberøvelse og vold begået i forening mod 3 personer.

Overgrebet skete på en parkeringsplads i Brabrandområdet den 16. januar 2020 lidt efter midnat.

Det blev fundet bevist, at 9 af de tiltalte var enten medlemmer af eller tilknyttet bandegrupperingen NNV. Det blev ikke fundet bevist, at de øvrige 5 tiltalte var medlemmer af eller tilknyttet nogen bandegruppering. De nævnte 9 tiltalte blev ved dommen idømt opholdsforbud i Aarhus Kommune af 3 års varighed.

De tiltalte var under sagen blandt andet tiltalt for langvarig frihedsberøvelse og for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

Anklagemyndigheden havde under sagen påstået 2 af de tiltalte udvist af Danmark. En af de tiltalte blev ved dommen udvist, mens en anden tiltalt blev meddelt en advarsel om udvisning.

De 14 tiltalte, hvoraf flere tidligere var straffet for vold eller forbrydelser, der indebærer udøvelse af vold, blev idømt straffe på mellem 9 måneders fængsel og 3 år og 9 måneders fængsel. Straffene indeholdt for nogle af de tiltaltes vedkommende desuden reststraffe fra tidligere prøveløsladelser.

Dommen blev modtaget af 2 af de tiltalte, mens 1 tiltalt ankede dommen til Vestre Landsret, og de resterende 11 tiltalte udbad sig betænkningstid med hensyn til eventuel anke.  

Kommentarer