112

16-årig passet op ved Storcenter Nord

Foto: Kim Matthäi Leland.

Tirsdag kl. 19.33 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en 16-årig dreng, der kort forinden var blevet udsat for et røveri på Paludan-Müllers Vej i Aarhus V.

Den 16-årige dreng har forklaret til politiet, at han gik mod Storcenter Nord, da en bil standsede op ved siden af ham ud for Paludan-Müllers vej nr. 63, hvorefter føreren af bilen krævede at få alt hvad han havde på sig og truede med, at han ellers ville smide ham om i bilens bagagerum. Den 16-årige udleverede sine Airpods og en e-cigaret, hvorefter bilen kørte fra stedet i høj fart.

Føreren af bilen beskrives som:

  • Mand
  • 20-25 år gammel
  • Mellemøstlig af udseende
  • Krøllet, sort hår
  • Var iført en sort halsedisse trukket op over mund og næse
  • Talte dansk uden accent
  • Kørte i en sort Audi stationcar

Ifølge den 16-årige sad der muligvis tre andre i bilen, en mand på forreste passagersæde, som var somalisk af udseende, og to andre på bagsædet, som han dog ikke kunne se så godt, da bilen havde tonede ruder.

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have overværet episoden, og som evt. har yderligere oplysninger om bilen. Henvendelser i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.

Kommentarer