Samfund

19 medlemmer skal tegne Aarhus’ nye Ældreråd

Foto: Aarhus kommune

Det nuværende Ældreråd i Aarhus Kommune er i samarbejde med Sundhed og Omsorg blevet enige om at udvide antallet af medlemmer af Ældrerådet i Aarhus Kommune i næste valgperiode til 19 medlemmer.

Det nuværende Ældreråd i Aarhus Kommune er i samarbejde med Sundhed og Omsorg blevet enige om at udvide antallet af medlemmer af Ældrerådet i Aarhus Kommune i næste valgperiode til 19 medlemmer. 

Rådmand i Sundhed og Omsorg, Jette Skive, gælder sig over udvidelsen af Ældrerådet: 

“Jeg har i mine knap 8 år som rådmand haft et rigtig godt samarbejde med Ældrerådet. De har altid budt konstruktivt ind til både mig, Sundhed og Omsorg og hele byrådet. Ældrerådet spiller en vigtig rolle for byens ældre borgere, og det er dejligt, at der bliver plads til, at alle 19 opstillede kandidater i den kommende periode kan byde ind med gode inputs til gavn for kommunens ældre.” 

Nyt Ældreråd tiltræder 1. januar 2022

Da der var frist for at melde sig som kandidat mandag d. 7. juni, havde 19 valgbare borgere – bosat i Aarhus Kommune og over 60 år – meldt sig som kandidat til Ældrerådet i Aarhus Kommune. Den nye udvidelse betyder således, at samtlige af de 19 opstillede kandidater er valgt til Ældrerådet for valgperioden 2022-2025. Dermed afholdes der fredsvalg, idet alle kandidater er valgt. 

Ældrerådets nuværende formand, Jan Radzewicz, er også tilfreds med udvidelsen: 

“Udvidelsen betyder, at vi får flere skarpe øje på vores arbejde og endnu flere idéer og forslag på bordet, og så slipper vi for, at nogle kandidater skal fravælges. At afholde valg er altid en god ting, men ved afholdelse af fredsvalg kan vi i stedet bruge ressourcerne på at øge opmærksomheden omkring Ældrerådet og vores arbejde i den kommende periode.” 

Kommentarer