23-årig tildelt slag af ukendt mand
En 23-årig mand kontaktede søndag kl. 21.02 politiet, da han netop var blevet udsat for vold af en for ham ukendt mand, som derefter var gået ind i en lejlighed tæt på.
Den 23-årige forklarede, at han stod på Jyllands Allé og talte med sin ven, da den ukendte mand kom gående imod dem bærende på en ølkasse. Da manden nåede hen til dem, stillede han ølkassen fra sig og mumlede noget uforståeligt, hvorefter han tildelte den 23-årige et slag i hovedet. Gerningsmanden forlod herefter stedet og gik ind i lejligheden.
En patrulje ankom hurtigt til stedet og bankede på i lejligheden, som den 23-årige udpegede. Her kunne de anholde en 29-årig mand, som den 23-årige genkendte som ham, der havde slået ham. Den 29-årige blev sigtet for vold.
Kommentarer