Tranbjerg

31-årig mand anholdt efter ballade på forsorgshjem

Natten til fredag omkring kl. 04.00 opstod der håndgemæng mellem fire personer på et forsorgshjem i Tranbjerg. Personalet ringede til politiet og bad om hjælp til at bortvise dem, der havde skabt uro på stedet.

Da betjentene kom frem var der dårlig stemning, og en 31-årig mand var særligt aggressiv og højtråbende og havde rettet sin vrede mod en kvinde, som var en af dem, der var indblandet i konflikten.

Patruljen fik skilt parterne ad og bortvist dem fra stedet. Ude på gaden fortsatte den 31-årige sit råberi, og da han opdagede kvinden, som også blev gelejdet ud fra forsorgshjemmet, løb han direkte mod hende og reagerede ikke på betjentenes tilråb.

Han nåede dog at blive standset og anholdt, inden han nåede helt hen til kvinden, hvorefter han blev sigtet for at forstyrre den offentlige orden.

Kommentarer