Den ny uddannelse, som Diakonissestiftelsen fik i 2010, kan fejre sit første runde jubilæum. Professionsbacheloruddannelsen i kristendom, kultur og kommunikation er blevet styrket i bredden, så den sigter på både kirkelige og andre arbejdspladser.

”Vi er stolte af, at vores dimittender føler sig klædt på til de job, de skal varetage. De har en bred viden, og har konkrete værktøjer til ledelse og teamwork. De er innovative og gode til at se muligheder. Og så har de en unik tværfaglighed.” Sådan siger lektor Ruth Bjerrum, der for 10 år siden var med til at etablere professionsbacheloruddannelsen i kristendom, kultur og kommunikation, også kaldet 3K.

”Vi har lige fået en ny studieordning, hvor det er blevet tydeligere, at vi rækker bredere ud end det kirkelige. Men kristendommen må ikke forsvinde, for kultur og kommunikation kan man studere mange andre steder. Det er kombinationen, der er særlig,” understreger hun.

Bredere end fantasien rækker

Da uddannelsen blev oprettet, var den især rettet mod det kirkelige arbejdslandskab, hvor der mange steder blev ansat sognemedhjælpere, men med alle mulige forskellige baggrunde. Der manglede en bacheloruddannelse som den gyldne middelvej mellem de mange korte, kirkelige uddannelser på et års varighed og det lange teologi-studium.

”Vi afsøgte, hvem andre end kirkerne, der kunne være relevante aftagere af vores studerende, og vi fandt blandt andet opbakning fra NGO-verdenen. Men vi opdagede også, at vi fik studerende, som ikke havde kirkelig baggrund eller interesse, og som var mere interesserede i kultur- og kommunikationsdelen,” fortæller Ruth Bjerrum og fortsætter:

”De kom steder hen i praktik, som vi slet ikke havde haft fantasi til at forestille os. For eksempel teater- og dramaskoler og organisationer, hvor det primære fokus var kommunikation og ikke kristendom. Røde Kors er eksempelvis pr. definition neutrale, når det angår religion. Og her kan vores studerende bruge deres kristendomskundskab til at forstå, hvorfor det ikke skal fylde i organisationens arbejde.”

Drømmen om at redde verden

For Monica í Holusteini var det netop uddannelsens bredde, der appellerede. Hun begyndte på uddannelsen i 2013 og vidste ikke helt, hvad hun ville, men da hun dimitterede i 2017, fik hun den næste dag tilbudt job hos Folkekirkens Nødhjælp, hvor hun var i praktik under uddannelsen.

”Jeg arbejder nu med fundraising og med frivillige, og det er jeg godt klædt på til fra uddannelsen. Da jeg var barn, ville jeg gerne redde børnene i Afrika, så jeg valgte en uddannelse, der giver mig mulighed for at arbejde i mange organisationer, der kan gøre en forskel i verden,” fortæller hun.

Særligt uddannelsens fokus på projektudvikling husker hun som spændende og fortæller begejstret om, hvordan hun udviklede idéen til en app, der kan spore depression hos skolebørn. Men også pædagogikken fra uddannelsen kan hun bruge i sit job:

”Vi har i Folkekirkens Nødhjælp en karavane, som besøger 10.000 konfirmander, FDF’ere og andre unge hvert år. Den rummer blandt andet nogle højskoleelever, der har besøgt og fortæller om de projekter, vi støtter rundt i verden. Og så har vi lege, der engagerer de unge i verdensmål, klima, CO2 og generelt i næstekærlighed,” forklarer Monica í Holusteini.

Drømmen om at gøre en forskel i verden lever, men ulempen ved hendes job er, at det er projektansættelser for seks måneder ad gangen. Så halvdelen af året står hun uden job.

”Det er nok konsekvensen af, at jeg gerne vil arbejde i en NGO, hvor der er mange løse ansættelser. Men jeg drømmer virkelig om et fast job, hvor jeg også kan få lov at gøre en forskel,” siger hun.

Fra 3K til præst

Kristendommen i uddannelsen var anderledes vigtig for Maria Thaarup, der som færdiguddannet i sommeren 2020 gik direkte til et job som lokalpastor i Metodistkirken i Aarhus.

”Jeg kunne måske have drømt om at være endnu tungere teologisk klædt på, men jeg synes til gengæld, at det er en stor styrke, at jeg har lært mere praktisk teologi, hvordan man omsætter teori til formidling. Og jeg har lært at tale, så alle typer af mennesker kan forstå det – både børn, unge, ældre og mennesker uden noget kirkesprog,” fortæller hun.

Hun blev opmærksom på uddannelsen, fordi hendes kirke anbefalede den som en vej til præstegerningen. Med 3K-uddannelsen må hun praktisere som lokalpastor, hvilket betyder, at hun kun må udføre kirkelige handlinger i Betlehemskirken, Aarhus Metodistkirke, indtil hun har færdiggjort sine studier på Aarhus Universitet. Her er hun i gang med kandidatuddannelsen i diakoni, hvorefter hun bliver ordineret ’Ældste’ og den første metodistpræst med en 3K-uddannelse i bagagen.

”Der er lidt snobberi inden for præsteverdenen, og nogle vil synes, at 3K-uddannelsen ikke er tung nok. Jeg vil vove at påstå, at det at kunne omsætte teologien til praksis har en pointe,” fastslår hun.

Styrke i bredden

Maria Thaarup funderer over, at det kan være både en styrke og en svaghed, at uddannelsen er så bred, at man selv kan lægge det i den, som man ønsker:

”Det er jo en styrke, at jeg kan sidde og ville være frikirkepræst, mens en anden vil arbejde i en NGO, og vi finder begge det, vi søger. Men hvis man ikke ved, hvad man vil, kan man måske føle sig lidt rodløs? Omvendt findes der jo mange uddannelser, som ikke har en bestemt stilling i den anden ende,” konstaterer hun.

I Ruth Bjerrums øjne er bredden en klar styrke:

”Vi har en fælles kerne det første halvandet år, hvorefter man har mulighed for at tone sin uddannelse efter sine interesser. Så de studerende har enorm indflydelse på deres egen uddannelse. Og uddannelsen udvikler sig stadig: I dag fylder bæredygtighed mere end for 10 år siden, ligesom i samfundet generelt. Jeg er sikker på, at det vi tilbyder, har værdi på arbejdsmarkedet,” konkluderer hun.

Fakta

• 3K-uddannelsen på UddannelsesCenter Diakonissestiftelsen startede op i 2010. Markeringen af 10-års jubilæet er aflyst pga. corona-restriktioner.
• Det eneste andet sted i Danmark, hvor man kan få uddannelsen er på Diakonhøjskolen i Aarhus.
• Fra studieordningen: § 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne tilrettelægge, organisere og gennemføre opgaver inden for kommunikation, undervisning, omsorg og ledelse i forbindelse med kristendoms- og kulturformidling i folkekirken, frikirker, kirkelige organisationer og andre foreninger, organisationer og institutioner.
• Uddannelsen løber over fire år. Den er delt i otte semestre, hvoraf halvandet er praktik.

Via Ritzau