Efter et år med corona er der 36.000 flere ledige sammenlignet med før krisen, mens andelen af langtidsledige har ramt den højeste andel i næsten syv år.

Da Danmark blev ramt af den første store coronanedlukning den 11. marts sidste år, ved vi nu, at Danmark stod i en sundhedskrise, der ville sætte dybe spor i dansk økonomi.

Analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der er 36.000 flere ledige end for et år siden, så der nu er 168.000 ledige i alt.

Samtidig er det samlede antal langtidsledige vokset til knap 36.300 per januar måned 2020. Dermed udgør de langtidsledige 28 procent af alle ledige, hvilket er det højeste niveau siden april 2014.

”Desværre er mange blevet langtidsledige, og selvom det kunne være gået meget værre, er andelen af langtidsledige stadigvæk den højeste i næsten syv år. Vi kan derfor komme til at slås med nogle alvorlige senfølger af krisen,” siger cheføkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Et andet nøgletal for dansk økonomi viser tegn på bedring. Selvom det private forbrug i første omgang dykkede voldsommere end under finanskrisen, har det rettet sig hurtigere op. I fjerde kvartal 2020 var det private forbrug således kun 2,4 procent lavere end fjerde kvartal 2019.

”Her et år efter nedlukningen kan vi med de nye vacciner i hånden se, at lyset for enden af tunnelen for alvor kommer tættere på,” siger Erik Bjørsted.

”Gennem det seneste år har vi lært, at økonomien relativt hurtigt kan rejse sig igen, når først smitten er under kontrol. Det så vi efter den første genåbning, hvor det private forbrug hurtigt kom op i omdrejninger, og beskæftigelsen skød i vejret,” siger han.

Krisen har særligt ramt oplevelsesindustri og ufaglærte

”Vi må dog ikke glemme, at krisen for mange har været dyb alvor. Brancher som luftfart, rejsebureauer, hoteller og restauranter lider fortsat under krisen, og rigtig mange ufaglærte har mistet deres arbejde,” siger Erik Bjørsted.

Eksporten af tjenester lå i fjerde kvartal 2020 19,5 procent under niveauet i fjerde kvartal 2019, mens eksporten af varer blot lå 2 procent under.

Investeringerne har klaret sig relativt godt under krisen. For eksempel har der ikke været noget fald i boliginvesteringerne eller i de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer. Virksomhedernes investeringer i maskiner er også kommet relativt godt igen efter de faldt i første halvår.

I de enkelte brancher har krisen ramt vidt forskelligt. Især rejsebureauer, luftfart og hoteller lider virkelige under krisen. Her er omsætningen i 2020 faldet med henholdsvis 63,1 procent, 60,7 procent og 44,3 procent.

6 nøgletal om dansk økonomi efter et år med corona

• Antallet af flere ledige end før coronakrisen: 36.000. I alt er der nu 168.000 ledige.
• Antal langtidsledige: 36.300. Det er den højeste andel siden juli 2014. Dermed udgør de langtidsledige 28 procent af alle ledige, hvilket er det højeste niveau siden april 2014.
• Det private forbrug lå 2,4 procent lavere i fjerde kvartal 2020 sammenlignet med samme kvartal året før. Dermed er der sket er en hurtigere genopretning end under finanskrisen.
• Eksport af tjenesteydelser: 19,5 procent lavere end før coronakrisen. Eksport af varer: 2 procent lavere end før coronakrisen.
• Virksomhedernes maskininvesteringer: 2,6 procent lavere i fjerde kvartal 2020 sammenlignet med samme kvartal året før efter et stort dyk. Det sker efter et kæmpedyk. Boliginvesteringerne er steget med 6,7 procent i samme periode. Bygge-/anlægsinvesteringerne er steget med 12,3 procent.
• Internethandlen er den branche, der har haft den største optur med en meromsætning på 35,9 procent i hele 2020. Rejsebureauerne har tabt 63,1 procent af omsætningen i 2020.