112

65-årig mand druknet i bil i Aarhus havn

Her ses redningsfolk hente den 65-årige mands bil op af vandet i Aarhus havn.

Søndag aften kort før midnat indløb en anmeldelse til Østjyllands Politi om, at en bil var kørt i Aarhus havn.

Flere vidner så det ske og ringede omgående 112.

Kort efter var beredskab fra brandvæsen, politi og ambulancer til stede og fik føreren af bilen, en 65-årig mand, hevet op af vandet.

Efter livreddende førstehjælp blev manden kort efter erklæret død på stedet.

Østjyllands Politi anser dødsfaldet for et hændeligt uheld.

Den afdødes pårørende er blevet underrettet.

Kommentarer