Christiansbjerg

7-8 biler på samme gade udsat for indbrud

Østjyllands Politi fik onsdag morgen en anmeldelse om et indbrud i en bil på Kalmargade i Aarhus N.

En 32-årig mand var kommet ud til sin bil, som i løbet af natten havde fået knust den ene rude, hvorefter handskerummet var rodet igennem. Det viste sig, at der var begået indbrud i 7-8 andre biler på samme vej.

Umiddelbart var der kun stjålet noget i få af bilerne.

Østjyllands Politi opfordrer til, at man aldrig lader værdier ligge fremme i bilen, og heller ikke lader tasker stå fremme.

Kommentarer