Aarhus er en by i rivende udvikling med en befolkningstilvækst, der vidner om byens magnetiske tiltrækningskraft. Men bag facaden af kraner og nye bydele ulmer en voksende frustration blandt byens virksomheder. Et markant fald i erhvervsvenlighed, brudte politiske løfter og en bymidte, der er ved at sande til i trafik, har gjort kommunalvalget i 2025 til et afgørende slag om fremtidens rammer for erhvervslivet i Danmarks næststørste by.

Den seneste måling af erhvervsvenligheden fra Dansk Industri (DI), offentliggjort i september 2025, sender fortsat chokbølger gennem det aarhusianske erhvervsliv. Kommunen er styrtdykket fra en 65. plads til en 72. plads ud af de 91 kommuner, der er med i målingen. Faldet er ikke kun et tal i en statistik; det er et symptom på en dybere kløft mellem rådhuset og de virksomheder, der skaber byens velstand.

Ifølge Anders Strange, bestyrelsesleder for DI Østjylland, afspejler resultatet velkendte udfordringer med mobilitet, men også en mere fundamental krise: en tillidskrise mellem politikerne og erhvervslivet.

Det Brudte Løfte: En Aftale i Skraldespanden

Kernen i tillidskrisen er den såkaldte dækningsafgift – en særlig erhvervsskat på værdien af forretningsejendomme. For mere end 25 år siden indgik byens politikere en aftale med erhvervslivet om gradvist at afskaffe denne afgift, en aftale der blev bekræftet af skiftende byråd. Men den nuværende borgmester har opsagt aftalen, som skulle være fuldt indfriet i 2028. Det har skabt rystelser i erhvervslivet.

– Når politikerne trækker sig fra en aftale, der har været grundlag for virksomheders etablering og udvidelse, så sender det et signal til virksomhederne om, at man ikke kan regne med de langsigtede politiske rammer. Det underminerer tilliden og gør det mere usikkert at investere i byen, udtaler Anders Strange.

Denne usikkerhed er gift for investeringslysten. Virksomheder, der har baseret langsigtede strategier og investeringer på politisk vedtagne rammevilkår, står nu tilbage med en følelse af at være blevet svigtet. For partier som Liberal Alliance er afskaffelsen af dækningsafgiften en mærkesag, mens partierne på venstrefløjen ser den som en nødvendig indtægtskilde til at finansiere kommunens velfærd. Spørgsmålet om dækningsafgiften er dermed blevet et symbol på den ideologiske kamp, der vil præge valgkampen: Skal erhvervslivet have bedre vilkår for at skabe vækst, eller skal velfærden prioriteres gennem højere beskatning af virksomhederne?

Byens Tilstoppede Arterier: Et Mobilitetsmareridt

Samtidig med tillidskrisen kæmper Aarhus med et problem, der kan ses og mærkes hver eneste dag: Trafikken! I DI’s måling er kommunen helt i bund på en 89. plads, når det kommer til indsatsen for at sikre god mobilitet. Byen er i gang med en ambitiøs omlægning af trafikken, men for erhvervslivet er det afgørende, at byen ikke går i stå imens.

– Aarhus skal holdes i gang med vareleverancer til butikkerne, håndværkeropgaver i byen og renovation, påpeger Anders Strange, der dog anerkender, at kommunen er lydhør over for problematikken. Men for den erfarne projektudvikler Martin Busk, der står bag byggerier som Nicolinehus, Frederiks Plads og Risskov Brynet, er løsningen ikke at begrænse adgangen til byen.

– Det hjælper ikke at lukke flere veje inde i byen, for det rammer butikslivet, fastslår han.

Holdningen afspejler en bred bekymring blandt byens butikker og virksomheder, der frygter, at en utilgængelig midtby vil sende kunderne mod de store shoppingcentre uden for centrum. Valgkampen vil derfor handle om at finde balancen mellem den nødvendige grønne omstilling af transporten og hensynet til et levende og velfungerende erhvervsliv.

Bureaukratiets Sneglefart: Når Tid er Penge

En tredje stor frustration for erhvervslivet er den langsommelige sagsbehandling på rådhuset. For en projektudvikler som Martin Busk er tid bogstaveligt talt penge, og ventetiden på byggetilladelser og lokalplaner er en alvorlig bremseklods for byens udvikling.

– Det tager umådeligt lang tid at få lov til at bygge. Der går let 24 måneder, inden en lokalplan kan ligge klar. Der er pres på hele apparatet, siger han.

Denne oplevelse deles af mange mindre virksomheder. SMV Danmark peger på, at virksomhederne efterspørger en kommune, der er tilgængelig, samarbejdsvillig og har en effektiv sagsbehandling. Det handler om alt fra store byggeprojekter til simple tilladelser til udeservering eller arrangementer. En hurtigere og mere smidig sagsbehandling er derfor et konkret og håndgribeligt krav fra erhvervslivet til de kommende byrådspolitikere.

Jagten på Talent og Boliger

Paradoksalt nok er Aarhus, trods udfordringerne, et fyrtårn i dansk erhvervsliv med en imponerende evne til at skabe private arbejdspladser. Byen er dygtig til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft og ligger nummer 29 på landsplan i denne disciplin. Men udfordringen er at fastholde dem.

Her spiller boligmarkedet en afgørende rolle. Med 6.000 nye indbyggere hvert år er der et enormt pres på boligmarkedet. Martin Busk efterlyser flere “affordable housing” – boliger, der er til at betale for en almindelig familie. Selvom kommunen har begrænset indflydelse på boligpriserne, har den via kommune- og lokalplaner en afgørende rolle i at sikre, at der bliver bygget de rigtige typer boliger i tilstrækkeligt omfang.

Et Valg om Retning

Kommunalvalget 2025 i Aarhus bliver et valg om retning. Skal byen fortsætte ad en vej, hvor vækst primært ses som et middel til at finansiere offentlig velfærd, som Socialdemokratiet og venstrefløjen argumenterer for? Eller skal der slås en ny, mere erhvervsvenlig kurs, hvor lavere skatter, smidigere sagsbehandling og bedre infrastruktur skal genskabe tilliden og styrke investeringslysten, som de borgerlige partier og erhvervsorganisationerne kræver?

Svaret vil ikke kun forme fremtiden for byens virksomheder, men for hele den fortsatte udvikling af Aarhus som en dynamisk og attraktiv metropol. Erhvervslivet har sendt et klart signal: Tålmodigheden er ved at være brugt op, og der er brug for politisk handling, hvis Aarhus igen skal klatre op ad stigen som en af Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner.