Nordisk Optisk Teleskop på La Palma spiller en stor rolle i nordiske astronomers forskning og i uddannelsen af nye astronomer. Det har det gjort i over 30 år, og det får det lov til at fortsætte med. Aarhus Universitet har sammen med universitetet i Turku, Finland, netop overtaget observatoriet, der ellers var truet af lukning.

Med sin placering i 2,4 kilometers højde på La Palma ligger Nordisk Optisk Teleskop (NOT) et af de bedste steder i verden til astronomiske observationer. Ikke nok med, at atmosfæren næsten ikke forstyrrer udsynet, i den nærmeste by, los Llanos, har man endda afskærmet gadelamperne, så lyset fra dem ikke forurener billederne fra rummet.

Spejldiameteren på 2,56 meter hører til blandt de 50 største i verden, og optikken er af meget høj kvalitet. Og da observatoriet siden åbningen i 1989 løbende er blevet opgraderet med nye og avancerede instrumenter, er der stadig rift om at få observationstid på NOT – også blandt forskere i resten af verden.

Fremover bliver det Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, der skal forvalte observationstid.

Mens universitetet i Turku har overtaget ejerskabet af selve bygningerne, skal Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet tage sig af administration og drift. Det indbefatter bl.a. distribution af observationsdata, udvikling og vedligehold af teleskop og instrumenter samt ikke mindst aflønning af NOTs lokale medarbejdere, der nu er ansat på Aarhus Universitet.

Vigtig redning

Når de to universiteter har påtaget sig de store opgaver, er det fordi organisationen, som grundlagde teleskopet, Nordic Optical Telescope Scientific Associations (NOTSA), ikke længere ønskede at eje og drive det.

Ifølge lederen af Institut for Fysik og Astronomi, Ulrik Ingerslev Uggerhøj, stod det i forhandlingerne klart, at NOT ville være blevet nedlagt, hvis de to universiteter ikke overtog det.

Og det var vigtigt at redde teleskopet:

”Teleskopet er blandt de 50 største i verden, og vi forventer os meget af det. En af NOT’s største styrker er dets fleksibilitet. I den planlagte rapid response mode (hurtig reaktionstilstand, red) kan man rette det ind mod et astronomisk objekt inden for få minutter. Det er essentielt, hvis man vil observere de såkaldt transiente fænomener, der kan have en udglødningstid på få minutter. Det er særligt relevant i forbindelse med opdagelsen af gravitationsbølger og deres optiske modparter, eller observation af kvasarer,” siger Ulrik Ingerslev Uggerhøj, og tilføjer:

”Jeg byder vores spanske medarbejdere velkommen og ser frem til godt samarbejde, nu inden for Aarhus Universitets og universitetet i Turkus rammer.”

Støtte fra styrelsen

Driftsudgifterne betales af et partnerskab af nordiske universiteter. Den danske del af udgifterne til driften betales af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen via Finansloven. Det danske bidrag sikrer, at danske forskere og studerende i de kommende år fortsat vil kunne anvende teleskopet til studiet af universet.

”Jeg er glad for den dialog og det samarbejde, der har været mellem alle de involverede parter i forbindelse med overdragelsen, og jeg ønsker alt det bedste i fremtiden for NOT. Da teleskopet blev etableret var det som et enestående samarbejde mellem landene i Norden og Spanien, og personalet i Spanien har gjort et stort stykke arbejde med NOT. Siden etableringen har teleskopet fulgt med udviklingen og haft stor betydning for danske forskere,” udtaler vicedirektør Stine Jørgensen, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Opgradering af instrumenteringen har været en del af strategien siden starten. I fremtiden vil NOT blive udstyret med det nye såkaldte NOT Transient Explorer (NTE) instrument, som er et kombineret kamera og spektrograf, der vil være særligt egnet til at observere korttidsfænomener på himlen med tidsopløsninger på minutter eller endda sekunder. NTE forventes klar til brug i 2022.