Agressiv kvinde kastede med flaske i Fiskergade
En dørmand på en beværtning i Fiskergade i Aarhus ringede natten til tirsdag kl. 04.05 til politiet, da en 32-årig kvinde foran stedet var meget aggressiv og voldsom.
Ifølge dørmanden havde han afvist kvinden og et par af hendes venner i døren, da han mente, at de var for berusede. Det fik den 32-årige til at kaste en flaske mod muren ved siden af indgangen til beværtningen, hvorefter hun råbte adskillige skældsord mod dørmanden og hans kollega.
En patrulje kørte til stedet, og da de kom frem, var den 32-årige kvinde der stadig. Nu rettede kvinden vreden mod betjentene, som hun kaldte diverse grimme gloser. Hun blev til sidst anholdt og sigtet for overtrædelse af restaurationsloven og for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.
Kommentarer