Anholdt efter hashfund i bil og lejlighed
En patrulje standsede torsdag aften omkring kl. 17.00 en bil på Åbyhøjgård i Åbyhøj med en 20-årig mand bag rattet.
Der lugtede af hash i bilen, og den 20-årige fremviste frivilligt en række salgsposer med hash, og han blev anholdt og sigtet for narkosalg.
Fundet i bilen fik politiet til også at ransage den 20-åriges adresse.
Her fandt betjentene en større mængde hash i salgsposer, en del tusinde kroner i kontanter og nogle digitalvægte. Alle stofferne og kontanterne blev beslaglagt.
Kommentarer