Anmeldelse om knivstikkeri i Viby
Østjyllands Politi fik natten til torsdag kl. 00.11 en anmeldelse om et knivstikkeri omkring Viby Torv.
Flere patruljer kørte til stedet, men der var ikke umiddelbart nogen personer på stedet.
Kort efter traf politiet en 22-årig mand på skadestuen, som havde fået flere knivstik i armen. Han ønskede dog umiddelbart ikke at bidrage til den videre opklaring af sagen, og Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere for at klarlægge hændelsesforløbet.
Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi via tlf. 114.
Kommentarer