Anmeldelser om falske indsamlere
Dansk Flygtningehjælp afholdt søndag landsindsamling, og dét udnyttede nogle personer tilsyneladende på ulovlig vis.
I hvert fald fik Østjyllands Politi to anmeldelser om indsamlere, der umiddelbart ikke havde ID på sig, og som ikke havde forstået, at indsamlingen i år var kontantfri, så man kun kunne donere via MobilePay og sms.
En 79-årig mand fra Højbjerg fortalte, at han omkring kl. 14.30 blev kontaktet af en mand, som havde et skilt med teksten Dansk Flygtningehjælp, og som stak hånden frem for at bede om kontanter. Det afviste manden dog.
Omkring kl. 13.00 i Hammel ringede en kvinde på døren hos en 82-årig kvinde. Kvinden ved døren fortalte, at hun samlede ind til Dansk Flygtningehjælp, og den 82-årige lagde en pengeseddel i en stofpose, som kvinden rakte frem. Senere blev den 82-årige dog mistænksom og kontaktede politiet.
Kommentarer