Mennesker med lugteforstyrrelser – fx efter COVID19 – oplever både fysiske og sociale konsekvenser. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet, som heldigvis udpeger løsninger.

Lugt spiller en nøglerolle i vores evne til at nyde mad. Men en del mennesker døjer med mistet, nedsat eller forvrænget lugtesans, og det kan påvirke både helbred og livskvalitet, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet.

Blandt andet går lugteforstyrrelser ud over madlavnings- og spisevaner, fortæller læge og lektor Alexander Wieck Fjældstad. Han har været med til at starte Danmarks første klinik for lugte- og smagssans og står bag studiet, der netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Foods.

”Nedsat nydelse ved spisning og de sociale konsekvenser heraf fylder meget for patienterne og har ofte alvorlige konsekvenser for deres livskvalitet,” siger Alexander Wieck Fjældstad.

Studiet viser også, at der hos 39 pct. af patienter med svære lugteforstyrrelser er en markant øget forekomst af vægttab, hvilket kan have negative sundhedsmæssige konsekvenser.

Overstår madlavningen hurtigst muligt

692 personer har i studiet svaret på et spørgeskema om madlavning, lugtefunktion, vægtændringer og sensorisk bevidsthed. 271 havde mistet eller nedsat lugtesans (olfaktorisk dysfunktion), 251 havde forvrængning af lugtesansen (parosmi) og 166 var en kontrolgruppe.

Studiet viser, at patienterne med lugteforstyrrelser adskiller sig fra kontrolgruppen både i forhold til fødevare-præferencer samt evnen og lysten til at lave mad.

”Patienterne udtrykker ønske om at komme igennem madlavningen så hurtigt som muligt. De synes ikke i samme grad som tidligere, at madlavning er en tilfredsstillende aktivitet, de har mindre lyst til at lave mad til andre og mister lysten til at prøve nye fødevarer. Og mindre variation i madvanerne kan gå ud over sundheden,” siger Alexander Wieck Fjældstad.

Tidligere studier har desuden vist, at tab eller reduktion af lugtesans kan have konsekvenser, der spænder lige fra social utryghed og øget risiko for depressive symptomer til øget risiko for husholdningsulykker.

Gode tips til mere nydelse

Heldigvis giver det nyligt publicerede studie forslag til, hvordan madvarer med forskellige grundsmage, tekstur og mundfølelse kan give højere nydelse for patienterne. Når de madlugte, der bliver frigivet i mundhulen, ikke bliver opfanget af lugte-receptorer i næsen, kan man kompensere ved at sætte fokus på andre sensoriske input. Med andre ord kan de andre sanser forstærke oplevelsen af at spise, så patienten opnår større madglæde, bedre multisensoriske madoplevelser og bedre livskvalitet.

”Patienterne er udfordrede ved madlavning, men studiet kan være en hjælp, fordi det klarlægger, hvilke ingredienser som er hhv. ubehagelige og behagelige, når man har lugteforstyrrelser,” siger Alexander Wieck Fjældstad. Han peger på fx tørrede frugter, chili, mentol og rapsolie som mere sikre madvarer for patienter, der er udfordrede på lugte- og smagssans. Her bidrager mundfølelse til at give sensoriske stimuli, når lugtesansen svigter.

Især patienter med forvrænget lugtesans kan med fordel undgå kaffe, svampe, smør, ingefær, sort peber og ristet brød, da disse madvarer generelt giver markant mindre nydelse. Det skyldes en kombination af en højere forekomst af forvrænget lugteregistrering samt at nogle af disse madvarer kraftigt stimulerer de øvrige kemiske sanser, hvilket bliver ubehageligt når aromaen ikke er til stede.

Der har ikke tidligere været fokus på lugteforstyrrelsers konsekvenser for madlavning og hvilke madvarer, som rent faktisk virker hos patienterne.

Et almindeligt problem

Smagningen er en multisensorisk proces, hvor hver sans bidrager med noter i sammensætningen af en kompleks symfoni, der gør os i stand til at identificere, hvad vi spiser, vurdere dets friskhed og spiselighed, og give anledning til glæde. De færreste tænker over, hvor vigtig lugtesansen er i den forbindelse, før de mister den.

I kølvandet på COVID-19-pandemien er vi dog blevet bevidste om lugteforstyrrelser som aldrig før. Omkring 65 % af over 300 millioner COVID-patienter på verdensplan oplever lugttab – der hos op til halvdelen kan være langvarige.

”I forbindelse med COVID19 har mange på egen krop oplevet lugtetab eller forvrænget lugtesans, men det har faktisk altid været et hyppigt problem,” fortæller Alexander Wieck Fjældstad.

15% af befolkningen har en nedsat lugtesans. Problemet stiger med alderen og med mange alment kendte sygdomme som sukkersyge, nyresygdom og mange neurodegenerative sygdomme. Omkring 2 % af danskerne lider af fuldstændigt tab af lugtesans.