Viby

Beboere vækket af alarm – mand anholdt for forsøg på indbrud

Beboerne i en villa på Regnersgade i Viby blev natten til mandag omkring kl. 03.00 vækket af deres alarm, og på overvågningen kunne de se en mørkklædt mand med rygsæk gå rundt i deres indkørsel.

Da en af beboerne gik ud for at se, hvad der foregik, var manden løbet fra stedet. Politiet blev tilkaldt, og en patrulje var hurtigt på stedet. Efter at have kørt lidt rundt opdagede betjentene en mørkklædt mand, som cyklede rundt med en rygsæk på ryggen på Jyllands Allé i Aarhus. 

Et kig i rygsækken afslørede, at manden blandt andet havde en vinkelsliber, en bidetang og en lommelygte med, og han havde ingen god forklaring på, hvorfor han kørte rundt med den slags værktøj midt om natten. 

Han blev derfor anholdt og sigtet for forsøg på indbrud. 

Kommentarer