Bedrager solgte opdigtede effekter
Østjyllands Politi fremstiller onsdag kl. 11.00 en 25-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Han sigtes for flere tilfælde af bedrageri.
Ifølge sigtelsen har han i mindst 40 forhold solgt elektronik, studiebøger, festivalbilletter og lignende over nettet. Han var dog slet ikke i besiddelse af effekterne, og køberne modtog derfor ikke de ting, de havde købt og betalt for.
Den 25-årige, der bor i Aarhus, blev anholdt mandag og fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.
Kommentarer