Aarhus By

Beruset kvinde slog betjent

En beruset kvinde løb søndag aften rundt i gaderne i Aarhus.

Søndag aften omkring kl. 22.45 kontaktede en borger politiet, da en meget beruset kvinde løb rundt på vejen på Park Allé i Aarhus. 

Ifølge anmelderen var kvinden aggressiv og løb bl.a. direkte hen mod en mand, der ventede ved et stoppested. Han rakte armen ud for at standse kvinden, som faldt ned på fortovet. Herefter løb hun videre.

En patrulje fra Østjyllands Politi kørte til stedet og traf hurtigt en 52-årig kvinde, som var meget oprevet og påvirket af alkohol.

Hun blev anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.

Inde i patruljebilen var kvinden fortsat meget opfarende, og slog ud efter en betjent, som blev ramt på næsen. Den 52-årige blev derfor også sigtet for vold mod en polititjenestemand.

Kommentarer