112

Beruset mand anholdt ved banegården

Natten til tirsdag kl. 00.42 fik Østjyllands Politi en henvendelse fra nogle vagter ved Banegården i Aarhus, der bad om politiets hjælp til at få bortvist to personer, der var uønskede på stedet. Da betjentene ankom til stedet, havde vagterne tilbageholdt den ene af personerne, der var tydeligt beruset og råbte diverse skældsord.

Vagterne oplyste, at man ønskede at bortvise manden, da han nægtede at bære mundbind og udviste en aggressiv adfærd. Politiet overtog den 29-årige mand, der fortsatte med at råbe efter betjentene. Han blev derfor anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.

Kommentarer