Beruset mand ville slås og blev anholdt
En patrulje kørte mandag kl. 21.13 til Banegårdspladsen i Aarhus, hvor en beruset mand opførte sig aggressivt og var ved at indlede sig i slagsmål med en anden mand.
Da betjentene kom frem, var der ro på stedet, men de traf den berusede 40-årige mand, som stadig var noget opfarende. Mens betjentene var på stedet, opdagede den 40-årige en mand, som han var sur på, og han meddelte politiet, at han ville slås med ham.
Betjentene holdt ham dog tilbage, og da han fortsatte sin aggressive opførsel, blev han anholdt. Under anholdelsen gjorde han kraftigt modstand, og han blev derfor både sigtet efter ordensbekendtgørelsen og for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde.
Kommentarer