Aarhus By

Betjente fandt narko i bil

Foto: Rigspolitiet

En patrulje fra Østjyllands Politi standsede tirsdag aften kl. 18.50 en 32-årig mandlig bilist, som kom kørende på Ny Munkegade i Aarhus i sydlig retning. Da betjentene tog kontakt til den 32-årige fører af bilen, lagde de mærke til en kraftig duft af hash fra kabinen, og spurgte derfor manden, om han havde narko i bilen, hvilket han indrømmede. Betjentene foretog derfor en ransagning af bilen og fandt flere salgsposer med hash og skunk samt en mængde joints. Den 32-årige blev derfor sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg.

 

Kommentarer