Betjente og narkohund fandt frem til gemt narko
Østjyllands Politi ransagede onsdag ved middagstid en lejlighed og kælderrum på en adresse i Aarhus N på grund af mistanke om, at der var gemt stoffer på stedet.
Mistanken viste sig at holde stik, da betjentene, blandt andet ved hjælp af en narkohund, fandt flere salgsposer med skunk, hash og kokain.
Der blev ud over stofferne også beslaglagt nogle tusinde kroner i kontanter.
Tre mænd på 22, 23 og 24 år blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.
Den 23-årige blev desuden sigtet for falsk anklage, da han til at starte med opgav en andens navn og cpr-nummer.
Kommentarer