Højbjerg

Bil gemte på stoffer og en hardballpistol

Natten til mandag omkring kl. 01.00 blev en patrulje på Rundhøj Allé i Højbjerg opmærksom på en bil med fire personer i, der pludselig fik meget travlt, da patruljen viste interesse for bilen.

Betjentene fik standset bilen, der lugtede kraftigt af hash, hvorfor alle fire i bilen indledningsvis blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og visiteret.

Det var dog kun den ene af dem, en 19-årig mand, der blev fundet i besiddelse af narkotika i form af en mindre mængde hash og kokain.

Under ransagning af bilen fandt betjentene desuden en hardballpistol, der blev taget med til politistationen med henblik på destruktion.

Kommentarer