112

Biler i brand

Natten til tirsdag kl. 02.33 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var brand i en bil, der holdt parkeret på Stenaldervej i Brabrand. Da patruljen ankom til stedet, var der voldsom brand i bilen, og branden havde også spredt sig til en anden bil, der holdt parkeret ved siden af, og som også blev kraftigt brandskadet.

Brandvæsnet ankom kort efter og påbegyndte slukningsarbejdet. Politiet lavede flere undersøgelser på stedet og talte med flere vidner. På den baggrund er det politiets formodning, at branden kan have været påsat.

Østjyllands Politi vil derfor gerne høre fra eventuelle vidner, der kan have set nogle mistænkelige personer eller biler i området umiddelbart før kl. 02.30 natten til tirsdag. Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.

Kommentarer