Bilist forsøgte at stikke af fra en hundepatrulje og røg direkte i kachotten
En 31-årig mand forsøgte onsdag aften at stikke af fra politiet, men endte med at blive fundet af en politihund.
En hundepatrulje ville kl. 23.25 standse den 31-årige i en rutinemæssig kontrol på Ceres Allé i Aarhus C. Manden ville dog ikke holde ind til siden, men satte i stedet farten op, og patruljen satte efter ham. Efter kort tid holdt den 31-årig bilen ind og løb fra stedet til fods.
Hundepatruljen parkerede bilen kort efter og blev ledt i rette retning af en opmærksom borger. Kort efter snusede en politihund sig frem til den 31-årige, der sad og gemte sig på en byggeplads.
Han blev anholdt og sigtet for ikke efterkomme politiets anvisninger, og da han ikke har kørekort, blev han også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.
Det viste sig, at manden var søgt til afsoning af en fængselsstraf, så han blev kørt direkte til arresten.
Kommentarer