Blev anholdt på værested og truede betjente
Personalet på et værested på Thomas Koppels Gade i Aarhus C kontaktede søndag kl. 12.43 politiet, da en 56-årig mand opførte sig voldsomt og truende på stedet.
En patrulje kørte til stedet, og da betjentene kom frem, traf de den 56-årige, der virkede meget aggressiv. Da han blev anholdt, gjorde han kraftigt modstand og råbte forskellige ukvemsord og trusler efter betjentene.
Han blev sigtet for trusler mod polititjenestemand og for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde.
Kommentarer