Brand i borde-/bænkesæt
Onsdag kl. 18.21 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var ild i et borde-/bænkesæt ved Fritidscenter Skovvang på Skovvangsvej i Aarhus N. Politiet og brandvæsen ankom samtidig til stedet og fik lokaliseret den brændende bænk, der stod tæt på et træskur, der også fik skader – formentlig som følge af varmen fra branden. Brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden, der ikke nåede at sprede sig yderligere.
De foreløbige undersøgelser på stedet tyder på, at branden er blevet påsat. Politiet hører derfor gerne fra eventuelle vidner, der kan have set nogle personer på stedet før eller efter branden brød ud. Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.
Kommentarer