Brand i lade i Malling

Torsdag kl. 8.45 rykkede politi og brandvæsen ud til en brand i en lade på Nymarksvej i Malling. Der stod kraftig røg op fra branden, som det tog brandvæsnet en del timer at få slukket helt. Der var ingen personer i laden, og ingen kom noget til ved branden. Brandvæsnet måtte i forbindelse med slukningen rive store dele af bygningen ned. Det er endnu uvist, hvad årsagen til branden var.
Kommentarer