Samfund

Branden i Studstrup – udsatte borgere opfordres til at søge væk fredag

Foto: Kim Matthäi Leland

Torsdag blæser røgen fra branden på Studstrupværket ind over områderne omkring Studstrup, Havhusene og Gl. Løgten Strand.

I løbet af natten vender vinden, så røgen blæser ud over bugten, men ifølge prognoserne vender den tilbage over områderne igen fredag ved middagstid. 

Sundhedsmyndighederne anbefaler, at borgere, der bor i de nævnte områder og har hjertekar-eller lungesygdomme, finder et andet sted at opholde sig, indtil røgen er drevet væk. 

Myndighederne opdaterer løbende om branden på politi.dk, Østjyllands Politis Twitter-profil og på aarhus.dk og syddjurs.dk 

 

 

Kommentarer