Samfund

Branden på Studstrupværket på vej ind i afsluttende fase

Arkivfoto: tv2oj.dk

Røgen fra branden på Studstrupværket bevæger sig, som prognoserne forudsagde, torsdag ud over Aarhus-bugten. Fredag forventes det dog, at der vil komme en del mere røg, og at vinden vil føre den ind over områderne omkring Studstrup, Havhusene og Gl. Løgten Strand.

Formentlig vil røgfanen blæse ind over områderne fra i nat og hele dagen frem.  

Derfor anbefaler sundhedsmyndighederne, at borgere, der bor i de nævnte områder og har hjertekar- og lungesygdomme, finder et andet sted at opholde sig, indtil røgen er drevet væk. 

For alle andre borgere er vurderingen på nuværende tidspunkt, at der ikke er en sundhedsrisiko ved at opholde sig i områderne. Føler man sig generet af røgen, opfordres man til at gå indenfor, lukke døre og vinduer og slukke for ventilationen. 

Mængden af træpiller svinder ind

Brandslukningen går planmæssigt, og der bliver fortsat løbende kørt store mængder træpiller ud fra siloen. Mængden af træpiller vurderes lige nu til at være nede på omkring 13.000-15.000 ton. 

Myndighederne bringer løbende opdateringer om branden på politi.dk, Østjyllands Politis Twitter-profil og på aarhus.dk og syddjurs.dk 

Med mindre der sker en ændring af prognoserne, forventes det, at der først fredag formiddag vil komme en ny status. 

 

 

Kommentarer