Erhverv

Bro-koryfæ bliver æresprofessor på Aarhus Universitet

Klaus H. Ostenfeld. Foto: Søren Kjeldgaard.

Mere end nogen anden har han været med til at pryde det flade, danske landskab med monumentale bygningsværker. Nu er den prisvindende bygningsingeniør Klaus H. Ostenfeld blevet udnævnt adjungeret professor på Aarhus Universitet, hvor han deler ud af sine 55 års erfaringer fra ind- og udland.

Klaus Ostenfeld er født og opvokset i de store visioners tid: Tiden under og efter Anden Verdenskrig, hvor ingeniørerne skabte verden, og hvor teknologien udviklede sig med en fantastisk hast.

Fra ganske lille blev han inspireret af navne som Chuck Yeager og Wernher von Braun med tanker om store motorer og raketter og drømme om at udforske andre planeter og verdensrummet. Mekanik og teknik var omdrejningspunktet, og Klaus Ostenfeld brugte det meste af sin barndom på at lave modeltog og modelflyvere – alt der havde at gøre med store maskiner.

Han husker tilbage på en episode en tidlig sommerdag 1949. Han var stået tidligt op – før resten af familien. Han havde nærmest ikke kunne sove om natten. Aftenen før havde hans far og hans tre år ældre storebror forgæves forsøgt at samle en bil i Tekno, et dansk legetøjs-byggesæt i metaldele, hvor man kunne koble en lille motor til og få bilen til at køre rundt.

6-årige Klaus havde kigget på fra afstand. Han var for lille til at være med, mente de. Men den morgen listede han ind i stuen og gik i gang. Og da resten af familien stod op, kørte bilen rundt på gulvet, trukket af et Hellesens 4,5 V batteri. 

Det var første gang han tænkte, at han måske havde et talent inden for teknik.

Tværfaglighed i højsædet

77-årige Klaus Ostenfeld er nok bedst kendt som ”Danmarks brobygger”. Han var manden bag Storebæltsbroens COWI-ledede rådgiverteam og med mere end 40 år hos COWI, hvoraf de sidste 8 år var som global koncernchef, samt 7 år i udenlandske selskaber, har han sat sit præg på det danske brolandskab som ganske få.

Nu er han adjungeret professor ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign ved Aarhus Universitet, hvor han forsøger at give tilbage efter 55 års erfaringer med store konstruktioner:

”Aarhus Universitet står over for en stor udvikling inden for ingeniørområdet, så jeg tænkte, at nu måske var et godt tidspunkt at komme af med al den viden, jeg nu engang bærer rundt på. Det kan godt være, at jeg er pensionist, men hvis jeg kan bidrage til at få nogle helstøbte ingeniører ud fra vores universiteter, så vil jeg gerne det,” siger han.

For ham er tværfaglig indsigt alfa omega for en professionel tilgang til ingeniørfaget og et grundfæstet anker, han især vil give videre til de studerende:

”Alene kan man ikke udrette noget virkelig stort. Resultater skabes altid i samarbejde med andre, og jeg går meget ind for at søge inspiration fra andre verdener, så man ikke sidder i sin egen silo og tror, man ved bedst. Det gør man aldrig, for tingene udvikler sig hele tiden,” siger han.

Han husker selv tilbage til byggeriet af Lillebæltsbroen, hvor han som ung ingeniørstuderende blev hevet ind til møde med partnerkredsen i onklens firma Chr. Ostenfeld & W. Jønson, Rådgivende Ingeniører – forløberen for COWI. Klaus havde nemlig en brændende interesse for aerodynamik og dyrkede selv svæveflyvning, og det var ikke områder, broingeniører kendte meget til dengang. Men på baggrund af Klaus Ostenfelds input ansatte man Danmarks dengang eneste flykonstruktør, Helge Petersen, til at hjælpe med at gøre Lillebæltsbroen mere aerodynamisk.

”Den episode lagde kimen til min store interesse for indsigt i andre brancher, andre specialfag og industrier. Det er uhyre vigtigt at hente anden inspiration end den fagspecifikke, og det er særligt vigtigt for de unge ingeniører, der kommer ud fra vores universiteter i dag,” siger han.

En milepæl på rejsen

På trods af han tidlige interesse for teknik og mekanik var Klaus Ostenfeld ikke fuldstændig overbevist om, at ingeniørfaget var hans rette hylde. Medicinstudiet trak, og i en lang periode af sin ungdom ville han gerne være kirurg. Afskrækket af tanken om anatomisk udenadslære endte han dog med at søge ind på bygningsingeniørstudiet på DTU.

Han dimitterede som 22-årig den 31. januar 1966 og har siden da aldrig kigget tilbage. Efter flere år i både USA og Frankrig kom han tilbage til Danmark i 1977, da planerne om en Storebæltsbro for første gang begyndte at vejre i luften.

Energikrisen kvalte alle drømme om store broer i 70’erne, men Storebæltsbroen kom op til overfladen igen i 1988, og det endte med, at Klaus Ostenfeld som daværende direktør for broenheden i COWI vandt konkurrencen om at projektere den.

”Jeg har altid været fascineret af broer. Bare stå og kigge på dem, observere deres majestætiske tilstedeværelse. De gør jo ikke noget i sig selv – de står der bare, tårner op i landskabet og tjener det formål, at folk kan komme fra A til B. Men broer er altid en særlig oplevelse, synes jeg. Det er milepæle på en rejse – noget, man sidder og venter på, hvad enten man kører i tog eller bil. Det har jeg altid syntes, og det var nok de tanker, der gjorde, at jeg i sin tid blev ingeniør. Det og så de muligheder, uddannelsen giver for at gøre en synlig forskel, også internationalt. Hvis bare unge mennesker i dag vidste, hvilken verden der åbner sig, når man uddanner sig til ingeniør, så ville de aldrig være i tvivl om deres studievalg.”

Klaus Ostenfeld er 77 år og bor i Birkerød. Udover sit professorat er han aktiv som konsulent og i diverse bestyrelser. Ved siden af sine personlige interesser som musik og vandreture er han stadig aktiv pilot.

Kommentarer