Buspassager udsat for vold og racistiske tilråb
Torsdag kl. 09.41 steg en 34-årig mand på buslinje 4A ved Skanderborgvej i Viby med retning mod Brabrand. Kort tid efter steg en midaldrende mand på bussen og stillede sig ca. en halv meter foran den 34-årige mand, på trods af at der var masser af plads i bussen.
Manden havde ikke noget mundbind på, selvom han stod op, og han lugtede også kraftigt af alkohol. Den 34-årige mand har forklaret, at han gentagne gange bad manden om at gå lidt væk, men manden bad ham bare holde kæft og sendte racistiske tilråb i retningen af ham.
Det fik den 34-årige mand til at rejse sig op og igen bad han gentagne gange, i et bestemt toneleje, manden om at flytte sig. Det fik manden til at slå den 34-årige mand i brystet, hvorefter den 34-årge skubbede lidt igen. Manden gik herefter op i den anden ene af bussen, mens han fortsatte med at råbe diverse racistiske skældsord efter den 34-årige mand.
Manden steg kort efter af bussen, da denne nåede krydset ved Harald Jensens Plads/Skanderborgvej.
Manden beskrives som:
- Dansk af udseende
- Ca. 50 år
- Ca. 170 cm høj
- Almindelig af kropsbygning
- Lys i huden med en stor rød næse og gråt, kort hår
- Talte både dansk og engelsk til forurettede
- Var iført sorte bukser, orange T-shirt og sorte sko med hvid sål
- Han havde en rygsæk på ryggen og en bæltetaske på maven
Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner til episoden eller fra andre, der kan have set manden i forbindelse med, at han stiger på eller af bussen. Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.
Kommentarer