Butikstyv fortrød, da alarmen lød
Onsdag kl. 14.31 fik Østjyllands Politi en henvendelse fra Magasin på Immervad i Aarhus C, hvor butiksvagter havde tilbageholdt en butikstyv. Vagterne var blevet opmærksom på kvinden, da alarmen var gået ved udgangen, hvorefter de havde set kvinden gå tilbage i butikken og gemme de stjålne varer.
Da vagterne havde taget kontakt til kvinden, blev hun fundet i besiddelse af en alarmaftager, og politiet blev kontaktet. Betjentene ankom kort efter til stedet, og den 24-årige kvinde blev sigtet for butikstyveri, men da varerne var leveret tilbage, havde Magasin ikke noget erstatningskrav. Kvinden fik beslaglagt sin alarmaftager og blev ført ud af butikken.
Kommentarer