Butikstyv tilbageholdt i Sportmaster Aarhus C
Mandag kl. 12.11 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra Sportsmaster på Søndergade i Aarhus C, hvor personalet havde genkendt en mand, der tidligere havde stjålet fra butikken, og som hun på videoovervågning kunne se, havde taget et par sko og puttet et eller anden ned i bukserne.
Personalet havde i første omgang kontaktet strøgvagterne, der også genkendte manden fra tidligere tyveriforhold. Strøgvagterne ventede på manden uden for butikken, og da han var gået ud, uden at betale for noget, blev han pågrebet og ført med ind i et baglokale, hvorfra der blev ringet efter politiet.
Den 29-årige mand blev sigtet for butikstyveri og fundet i besiddelse af en parfume, stjålet fra Matas, de stjålne sko og en boltsaks. Det viste sig, at han også havde ødelagt et par sko i Sportsmaster i forsøget på at få alarmen af, men dem havde han efterladt i butikken.
Kommentarer