Bytur i Aarhus endte med flere sigtelser
En 27-årig mand havde fået en tår over tørsten og skulle derfor lade vandet. Hans valg af toilet kunne dog have været bedre, idet han valgte at urinere op ad facaden til Nybolig på Mindebrogade i Aarhus kl. 04.38.
Dette blev observeret af en patrulje der kørte lige forbi. De valgte derfor at sigte manden for overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen. Dette ophidsede dog manden som begyndte at overfuse patruljen med diverse grimme skældsord. Dette afstedkom så, at patruljen sigtede ham for det også.
En anden mand på 26 år mente at han skulle blande sig i politiforretningen, hvilket patruljen ikke mente. På trods af flere formaninger om at blande sig uden om og gå væk, endte den 26-årige med at skubbe den ene af betjentene i brystet, hvor den 26-årige endte med at blive sigtet for dette.
Begge mænd endte med at blive anholdt og overnattede i detentionen.
Kommentarer