Aarhus By

Case competition på universitetet: Hundredvis af Aarhus-studerende skal fremme Lidls vækstmuligheder

Aarhus BSS ved sidste afsløringen i 2020 af, at Lidl blev hovedpartner og dommer ved Aarhus Case Competition. Konkurrencen blev aflyst sidste år på grund af corona, men i denne uge skal de studerende endelig i aktion. Dirk Fust, adm. direktør for Lidl Danmark, t.v. på scenen.

Flere hundrede studerende fra Aarhus Universitet BSS giver i denne uge deres bedste bud på, hvordan Lidl kan forbedre sine vækstmuligheder i Danmark inden for bæredygtighed, digitalisering og innovation. Det sker som en del af den årlige Aarhus Case Competition, som bygger bro mellem studerende og virksomheder.

De måtte vente et helt år mere end planlagt, før de endelig kunne kaste sig over den prestigefyldte studenterkonkurrence, hvor de akademiske metoder skal stå deres prøve i praksis. Flere hundrede studerende på Aarhus BSS kaster sig i denne uge over dagligvarekæden Lidls vækstpotentialer i Danmark, når Aarhus Case Competition løber over staben.

Startskuddet lød mandag d. 12. april og konkurrencen varer til og med fredag d. 16. april.

Trodser corona med virtuelt setup

Konkurrencen skulle egentlig være afholdt sidste forår, men måtte udskydes på grund af corona.

Men i år går det løs i en virtuel udgave, som 29 frivillige studerende fra studenterorganisationen Aarhus Case Competition står for. For at sikre, at de studerende ikke går kold foran skærmene bidrager Lidl blandt andet med en bevægelses-challenge og sunde snakcs undervejs.

”Vi var utrolig stolte, da vi i 2020 blev valgt som hovedpartner til årets ACC, og derfor var skuffelsen også stor, da vi efter et fantastisk kick off måtte skubbe arrangementet pga. Corona. ACC-komitéen har udvist stor omstillingsparathed, og vi glæder os nu til, at vi i år kan gennemføre ACC som hovedpartner og dommer med flere hundrede studerende som deltagere. Det bliver på mange måder en kulminationen af seks års tæt samarbejde med Aarhus Universitet, og vi glæder os meget til dialogerne med de studerende og ikke mindst til at se deres kompetencer sat i spil ift. løsning af vores cases”, siger Sine Dolberg, HR-direktør i Lidl.

Håb om endnu tættere tilknytning af Aarhus-studerende

”Aarhus Case Competition er et højdepunkt for rigtig mange studerende, og derfor har det selvfølgelig været ærgerligt, at vi har skullet vente et helt år på at kunne komme i gang. Men nu er vi i gang, og vi er meget spændte på at se, hvordan de mange studerende kommer til at bringe deres viden i spil i forhold til nogle topaktuelle problemstillinger hos Lidl,” siger Noemi Møller Wulfsberg, Head Coordinator hos Aarhus Case Competition.

De studerende får i løbet af ugen konkrete opgaver, der bunder i de udfordringer, Lidl aktuelt står overfor i forhold til deres vækst, innovation, digitalisering og bæredygtige udvikling i Danmark.

”De studerende får indblik i en række af vores forretningsmæssige problemstillinger. Dem håber og tror vi på, at vi kommer til at få en masse nye, spændende perspektiver på. Vi vækster i Lidl og sidste år tog vi første spadestik til vores nye, flotte hovedkontor i Aarhus, så jeg håber også, at indsigten i vores organisation gennem ACC vil bidrage til, at vi i de kommende år kan byde flere talenter fra Aarhus Universitet BSS vekommen på holdet,” slutter Sine Dolberg.

Fakta

  • Aarhus Case Competitions er en uafhængig organisation og en del af non-profit studentorganisationen, Studenterlauget. Det hele er arrangeret af studerende for studerende med det formål at bygge bro mellem virksomheder og den akademiske verden og forberede studerende på de udfordringer, de kan møde i erhvervslivet efter studierne.
  • Lidl har siden 2015 arbejdet sammen med Aarhus Universitet BSS som karrierepartner, deltaget i karrieremesser, Master Case Challenge, undervisning samt vejledt adskillige studerende, der ønsker at skrive speciale om Lidl.
  • Aarhus Case Competition blev sidste år aflyst grundet corona. Derfor er det i år første gang, Lidl er med i Aarhus Case Competition som hovedpartner og dommer.
  • Finaleshows bliver livestreamet fra Filmbyen i Aarhus, og kan ses på www.aarhuscasecompetition.com torsdag d. 15. april kl. 19.00-20.45 og fredag d. 16. april kl. 16.00-18.30.

Kommentarer