Kultur

Cykelfeber og sommervarme lukker Malling Bio for en periode

Malling Bio holder sommerpause og har sidste spilledag i dag søndag 17. juli. Foto: Pixabay/ StockSnap

Tour’en i Frankrig og ture til stranden betyder færre kunder i Malling Bio, som nu lukker, mens både cykling og sol sætter dagsordenen.

Direktør for Malling Bio, Per Hauberg, har taget konsekvensen af, at biografens ellers trofaste publikum lige nu enten sidder klinet til TV eller telefonen for at følge Tour’en – eller planlægger strandture i forbindelse med en kommende hedebølge, der varslet fra DMI.

Sent lørdag sendte han en meddelelse ud om, at biografen har sidste spilledag 17. juli.

I meddelelsen skriver han:

“Cykelsport er ikke godt for biografen – Der cykles nu. UEFAbold er ikke godt for biografen – Der spilles bold nu. Hedebølge er rigtig skidt for biografen – Der er spansk vejr på vej. Det kan jeg ikke kæmpe mod. Vi ses igen, når ovenstående trusler er overstået.”

Det er således uklart, hvornår biografen igen åbner for publikum.

Lige nu har Malling Bio fire topfilm på programmet: ‘Minions – Historien om Gru’, ‘Elvis’, Top Gun 2: Maverick’ og ‘Verdens værste menneske’, som foreløbigt kan ses til og med i dag søndag 17. juli.

Billetter kan bookes på www.mallingbio.com

Kommentarer