Danske Fragtmænds direktør afgået ved døden
Danske Fragtmænds administrerende direktør, Jørn P. Skov, er afgået ved døden efter kort tids sygdom. Han blev 58 år gammel og efterlader hustru og to voksne sønner.
Jørn P. Skov startede hos Danske Fragtmænd 1995, og har gennem årene bestridt en række poster. I 2016 blev han administrerende direktør.
På Danske Fragtmænds facebookside udtrykker virksomheden sin dybeste medfølelse og støtte til Jørn P. Skovs familie i en svær tid. Jørn P. Skovs passion, lederskab og engagement har været en inspiration for os alle, og han vil blive dybt savnet.
Det oplyses endvidere, at bestyrelsesformand Bjarne Krogh Jensen vil varetage opgaven som administrerende direktør midlertidigt.
Kommentarer