Debatindlæg af Bo Skaarup, Allan Aagaard, Thomas Bloch Ravn, Ditte Felding, Per Paulsen og Jesper Nordin, på vegne af Naturhistorisk Museum, Aarhus Teater, Den Gamle By, Teaterhuset Filuren, Opgang2 og Aarhus Symfoniorkester.

Aarhus kommune skal spare. Kulturen bliver ramt af spareforslag fra Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice, og samtidig bliver kulturen også ramt af spareforslag fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge. Spareforslagene på cirka 2,9 millioner kroner fra sidstnævnte er koncentreret om forslag, der rammer børn og unges trivsel og læring i skolerne.

En lang række undersøgelser viser, at børn og unge i Danmark befinder sig i en regulær trivselskrise. Næsten halvdelen af alle børn og unge under 18 år mistrives i større eller mindre grad, mens hver fjerde elev i grundskolen mistrives i så høj grad, at der er brug for særlig støtte.

Samtidig viser adskillige undersøgelser og forskningsprojekter, at kulturinstitutionerne i samspil med skolerne kan medvirke til at forbedre børn og unges trivsel. Ikke blot som et afbræk i dagligdagen, men som en del af et læringsforløb i skolerne. 

Børn og Unges sparekatalog anbefaler, at alle tilskud til kultursamarbejder annulleres. Følges denne anbefaling, vil det betyde, at Aarhus Kommune opsiger en række aftaler med kommunens kulturinstitutioner. Dermed skal kommunens børn og unge fra 2023 undvære de undervisningstilbud, der udmærker sig ved at kombinere læring og trivsel med kulturelle oplevelser.

Sparekataloget går stik imod de seneste års udvikling, hvor mange af landets kommuner er blevet mere optaget af at tænke kunst og kultur ind i de andre politikområder, blandt andet med fokus på trivselsproblematikken. KL’s rapport “Virker det?” (2017) svarer 9 ud af 10 kommuner således, at de bruger kultur til at løfte andre velfærdsopgaver som sundhed, uddannelse, trivsel og integration.

Samtidig konkluderer en stor evaluering af “Kultur på recept” fra 2021, at kunst og kultur kan afhjælpe let til moderat stress, angst og depression. 

Det er derfor ikke længere et spørgsmål, om kunst og kultur kan hjælpe unge, der er ramt af mistrivsel. Den viden eksisterer allerede. Spørgsmålet er snarere, om politikerne tør undlade at udnytte kunstens og kulturens fulde potentiale? I Aarhus kommunes egen kulturpolitiske handlingsplan fremgår det, at man i samarbejde med en række aktører “… vil arbejde for, at flere unge kan få del i de positive fællesskaber kulturen tilbyder” og “… i et samarbejde med Børn og Unge have fokus på samarbejde mellem skoler, daginstitutioner og kulturinstitutioner i Aarhus”. 

Kulturmonitor satte for nylig fokus på temaet “kultur og sundhed” med en række artikler og kronikker. I en kronik af Karen Grøn, museumsdirektør på Trapholt peges der på, at det som regel ofte er kulturforvaltningerne, der støtter denne type projekter, men Karen Grøn argumenterer samtidig for, at de øvrige forvaltninger i højere grad bør påtage sig et medansvar, ligesom man hidtil har gjort i Aarhus. 

Kultur og Borgerservice, hvorunder hovedparten af byens kulturinstitutioner formelt hører hjemme, har i deres eget sparekatalog en konkret besparelse på ca. 3,6 mio. kr. årligt på kulturområdet. Man kan derfor i det stille undre sig over, at “Børn & Unge” ligeledes indstiller besparelser på kulturområdet for et tilsvarende beløb. Er det ikke at ramme kulturområdet dobbelt? 

Vi håber inderligt, at Aarhus Kommune også i en svær økonomisk tid prioriterer børn og unges trivsel højere end en beskeden besparelse på 2,9 millioner kroner årligt.