Kultur

Del din læseglæde med andre

Foto: Aarhus Bibliotekerne.

Mange er glade for at dele deres læseoplevelser med andre. Det kan foregå i en læseklub eller læsekreds. En snak om bogen og de andre læseklubmedlemmers holdning, kan give dig et nyt syn på bogens handling og åbne op for fortolkninger, som du måske ikke selv havde tænkt på.

Bibliotekerne har fokus på læsekredse. Derfor har vi oprettet et område på hjemmesiden til inspiration og hjælp for dem, der allerede deltager i en læsekreds og dem, der gerne vil deltage i en.

Vi har samlet en oversigt over alle vores læsetasker – både efter titel og efter forfatter – og du får en særskilt præsentation af de nyeste. Biblioteket har ca. 350 læsetasker med masser af god litteratur. Taskerne indeholder ti ens bøger og en mappe med anmeldelser, forfatterportrætter m.m. Læsetaskerne skal bestilles / reserveres på biblioteket.

Du får også anbefalinger til forfatterarrangementer og arrangementer med åbne læsekredse samt temalæsning. 

Er du interesseret? Få det hele på aakb.dk/læsekredse.

Kommentarer