- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Hanne Boel
Afholdes søndag 5. september 2021 kl. 20:00
Begivenhed Navigation
Hanne Boel er i gang med indspilningerne af sit første album i otte år. Du kan høre de nye sange i selskab med perler fra et omfattende bagkatolg af hits live, når Hanne Boel giver koncert i Musikhusets intime Lille sal sammen med sit band.
Anmelderne er vilde med Hanne Boel!Hør titelnummeret Between Dark and Daylight og nye originale sange fra Hanne Boel.
Om Hanne Boel er tilbage?
Nej, Hanne har aldrig været væk. Men der gemmer sig alligevel en sandhed i udsagnet. Med det kommende album Between Dark and Daylight, som blev udgivet i starten af 2020, ser Hanne Boel tilbage mod sine klassiske udgivelser som en af de største danske sangerinder nogensinde.
Hanne er netop i fuld gang med indspilningerne af et nyt album, som er hendes første i otte år. Et album med nye originale sange, der ikke er et forsøg på at genoplive svunden storhed, men i stedet at udforske og bygge på indhøstede erfaringer og ikke mindst levet liv. Albummet er skrevet af Hanne selv, sammen med dygtige sangskrivere som bl.a. Jacob Bellens, Anders SG og Emil Falk.
Hanne Boel har valgt sange, der ofte beskriver små emotionelle øjeblikke. De er enklere end hun egentlig troede, de skulle være, og de præsenteres med ømhed og kærlighed.
Bedst sælgende sangerinde vender tilbage til rødderne
Med et salg på over 2,5 mio. albums fordelt på 20 udgivelser er Hanne Boel den bedst sælgende danske sangerinde nogensinde. Hun har altid været flittig på livesiden og optræder til stadighed for fulde huse i Danmark og Norge
Publikum kan forvente en kombination af det prøvede, det nye, det soulede, det bluesede og det jazzede – alt det, som har gjort Hanne Boel til den sangerinde, som hun er i dag.
Bandet
- Rune Olesen
- Anders Christensen
- Anders Vestergaard
- Jacob Funch
- Heine Hansen
Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause. Bemærk sluttidspunktet kan variere.
Arrangør: Musikhuset Aarhus.
Entré: 380 kr