- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Hvor gik Nora hen? – tag på gådejagt i litteraturen
Afholdes søndag 5. september 2021
An event every day that begins at 0:00, repeating until søndag 17. oktober 2021
Begivenhed Navigation
Tag venner og familie med på en tur i området mellem Dokk1 og Domen og forsøg, om I sammen kan løse en række gåder.
Med afsæt i Henrik Ibsens drama ’Et dukkehjem’ kan du opleve litteraturen på en helt ny måde. På en gådejagt skal du sammen med venner eller familie forsøge at løse mysteriet om, hvor hovedpersonen Nora gik hen, da hun forlod sit overklassehjem i slutningen af Henrik Ibsens teaterstykke ‘Et dukkehjem’?
Gåderne undervejs udfordrer den logiske tænkning, trækker tråde ind i litteraturen og udfordrer deltagerne til selv at forholde sig til dramaets dilemmaer. Det kræver intet forudgående kendskab til ’Et dukkehjem’ at deltage i gådejagten.
Sådan deltager du
For at deltage i gådejagten skal du samle en gruppe på 2-6 personer. Gådejagten er målrettet unge og voksne, men børn er meget velkomne og kan indgå som del af en gruppe.
I får udleveret materialet til gådejagten ved henvendelse til betjeningspunktet i skønlitteraturen på Dokk1. Der er mulighed for afgang i hele den betjente åbningstid. Mandag-torsdag 10.00-18.00, fredag 10.00-17.00 og lørdag, søndag 10.00-16.00 indtil 17. oktober 2021.
Det tager ca. 1-1,5 time at gennemføre gådejagten.
Gådejagten er udviklet af gådefirmaet HV?M og realiseres i samarbejde med Aarhus Internationale Litteraturfestival LiteratureXchange, Magistraten for Sundhed og Omsorg og Aarhus Bibliotekerne med støtte fra Den Norske Ambassade.