Kultur

Efterårsferie på KØN: Lav skarnsstreger med Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg

Foto: KØN

Periode: Fra den 16.-24. oktober  

Åbent alle dage fra kl. 10-16 (Pandekager fra kl. 11-15) 

Entré: Voksne 75 kr. / børn gratis. Efterårsaktiviteter for børn: 50 kr. (inkluderer alle aktiviteter, ekskl. crepe).   

Hver dag i efterårsferien inviterer museet børn og deres familier til at prøve en masse sjove aktiviteter, inspireret af Astrid Lindgrens velkendte fortællinger om Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg. Figurer, der var talerør for hendes progressive syn på køn, magt og børns rettigheder, som man kan lære mere om i den aktuelle særudstilling #ingenlillelort – om aktivisten Astrid Lindgren.  

Når Astrid Lindgren blev vred, sagde hun sin mening højt. Gennem sine tekster og sine handlinger udvidede hun synet på, hvad der er muligt at udrette – som kvinde eller mand, barn eller voksen. Astrid Lindgren elskede at fortælle børn og voksne gode historier, og i historierne er børnene altid det vigtigste. Særligt historierne om Pippi og Emil handler om børn, som tit laver det, de voksne synes, at de ikke må. Skarnsstreger!  

I efterårsferien kan børn og deres familier lege som Pippi og Emil, lave skarnsstreger på museet og lære mere om Astrid Lindgren og hendes univers.    

PROGRAM  

Badgeværksted  

Lav dit eget aktivistiske badge og udtryk dit budskab ligesom Astrid Lindgren. Tegn, skriv og skab dit eget design og få det trykt, så du kan bære det med stolthed på din jakke, din skoletaske eller dit penalhus. 

Pippis tingfinderleg  

Gå på tingfinderjagt i Astrid Lindgren-udstillingen, og se hvad du kan finde af spændende genstande. Måske der venter en præmie for enden af legen? 

Leg Jorden er Giftig som Pippi  

Pippi, Tommy og Annika leger tit Jorden er Giftig i Villa Villakulla, hvor der er masser af sjove møbler og ting (og en hest), man kan klatre på. Tag dine sko af, og se om du kan komme rundt helt uden at røre gulvet!  

Emils snitteværksted 

Når Emil laver skarnsstreger, og hans far bliver sur, så er det en tur i værkstedet for at tænke over, hvad han har gjort. Men Emil bruger ikke altid tiden på at tænke – han snitter træmænd. Du kan også snitte din egen træmand og kun fantasien sætter grænser.   

Hvad er en spunk?  

Pippi, Tommy og Annika går på jagt efter en spunk – et ord som Pippi lige har fundet på. Lav din egen spunk af genbrugsmaterialer i vores kreative værksted.   

Skøjt på skurebørster som Pippi 

Når Pippi skal vaske gulv, bliver skurebørsterne spændt på fødderne, og så er det bare at skøjte til derudad, til skidtet er væk! Rengøring er en leg. Spænd et par skurebørster på fødderne og skøjt ligesom Pippi.  

Gå på stylter med Emil  

Da Emil gik på stylter med borgmestersønnen Gotfred, endte han med hovedet i blåbærsuppen hos den fine fru Petrell. Her er ingen blåbærsuppe at falde i, så du kan nemt øve dig, så det ikke ender på same måde, hvis du nogensinde skal gå på stylter hos en borgmester.  

Pippis pandekagebod i KØN Café 

Pippi er ekspert i pandekagebagning. Det synes hun i hvert fald selv. Prøv at flip en pandekage på panderne som Pippi. Bagefter kan der købes lækre crepes i pandekageboden i caféen.   

Børneomvisning i Astrid Lindgren-udstillingen  

Omvisning i børnehøjde om Astrid Lindgren som aktivist. Dagligt kl. 11 og 14. Max 12 børn m. en voksen, og pladserne fordeles først til mølle. 

Kommentarer