Efterlyst i Tyskland anholdt i Risskov

Østjyllands Politi fremstillede torsdag kl. 11.00 i Retten i Aarhus en 31-årig mand, der er efterlyst af tysk politi.
Manden blev anholdt onsdag omkring kl. 12.00 i forbindelse med et butikstyveri i Kvickly i Veri Centeret i Risskov. Her var manden gået forbi kasselinjen uden at betale for otte flasker spiritus og ni T-shirts.
Manden havde ikke noget ID på sig, hvorfor politiet blev tilkaldt.
Den 31-årige mand blev sigtet for butikstyveri, og da betjentene fik fastslagt hans identitet, blev de opmærksomme på, at han var efterlyst af tysk politi.
Han bliver fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling og efterfølgende udlevering til Tyskland.
Kommentarer