Ekstra datoer til Aftenjul og Åbent hus i Erindringslejligheden
Ekstra datoer til aftenjul
Tidligere på ugen meldte vi ud, at vi i år gentager sidste års store succes med Aftenjul. De fire første datoer er allerede tæt på at være udsolgt, og derfor har vi nu fundet to ekstra datoer frem i (jule)kalenderen.
Det bliver fredag 16. december og lørdag 17. december, og billetterne kan købes allerede nu.
Se programmet og køb billet til Aftenjul her.
Åbent hus i Erindringslejligheden
I denne weekend, 8. og 9. oktober, kan du komme indenfor i Den Gamle Bys erindringslejlighed, som normalt ikke er åbent for publikum. Lejligheden er en helstøbt tidslomme fra 1950’erne, og har til formål at give demensramte sanseoplevelser, der henter erindringer frem, som sygdommen blokerer.
Der er rundvisninger både lørdag og søndag, med start klokken 12, 13, 14 og 15.
Rundvisningen er gratis og varer 30 minutter. Der er 15 pladser til hver rundvisning. Billetter udleveres i billetlugen ved hovedindgangen efter først-til-mølle-princippet.
Oplev Allehelgen i Den Gamle By
I efterårsferien 15. – 23. oktober og i weekenden 29. – 30 oktober sænker mørket sig over Den Gamle By. Til Allehelgen kan du høre byens borgere og tjenestefolk fortælle gruopvækkende historier om overtro, varsler og mystiske væsner. Hør også om forskellen mellem Allehelgen og Halloween, og prøv at snitte din egen roelygte, lave bolsjer og skyggespil-figurer.
Se programmet her.
Allehelgen-middag i Den Gamle By
Mandag 31. oktober kan du få en velsmagende middag i stearinlysets skær på 1700-tals-værtshuset Winekes Kælder. Til maden får du historien om, hvorfor vi fejrer Allehelgen og Allehelgensdag.
Tid og sted: 31. oktober 2022, kl. 17.30-20.30. Winekes Kælder i Den Gamle By.
Kommentarer