112

Enkelte sigtelser ved fodboldkamp i Aarhus

Søndag aften var Østjyllands Politi til stede ved stadion i Aarhus, hvor AGF tog imod OB. Omkring 10.000 tilskuere overværede kampen – tre af dem endte med at blive sigtet af politiet. 

En 22-årig mand løb under kampen ind midt på banen, hvor han blev fanget af vagterne og bortvist med karantæne fra stadion. Politiet kvitterede med en sigtelse for husfredskrænkelse. 

På tilskuertribunerne indlod en 33-årig mand sig i slagsmål, hvorefter han blev tilbageholdt af vagterne og overgivet til politiet. Han blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen. 

Det samme blev en 19-årig mand, som efter kampen gentagne gange forsøgte at indlede sig i slagsmål med flere OB-fans med tilråb og en aggressiv fremtoning. 

Kommentarer