Fandt heroin og hash i lejlighed
Østjyllands Politis specialpatrulje bankede mandag kl. 12.33 på en lejlighed i Aarhus C, hvor de havde mistanke om, at der var narko.
Betjentene kunne lugte hash, mens de stod foran døren, og de kunne høre nogen gå rundt derinde. Da patruljen uden resultat gentagne gange havde banket på og råbt til beboerne, at de skulle åbne, skaffede betjentene sig til sidst selv adgang til lejligheden.
Inde i hjemmet befandt de to beboere, en 31-årig mand og en 31-årig kvinde, sig. Begge blev visiteret, og lejligheden blev ransaget.
Gemt i lejligheden lå en pose skunk, som manden erkendte var hans, mens kvinden vedkendte sig ejerskabet af en mindre mængde heroin, som betjentene fandt.
Begge blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.
Kommentarer